Forløbet

På denne side kan du læse mere omkring de enkelte forløb.
Den første dag på Helle’s Køreskole gennemgår Helle hele undervisningsforløbet og sørger for, at alle er orienterede om, hvad der venter dem. Dette giver et rigtigt godt overblik til eleven så evt. forvirring ikke præger den kommende tid, og eleven kan sætte fokus på at lære alt det nye stof at kende og koncentrere sig om det. Alle spørgsmål vil blive besvaret grundigt.

Når man skal erhverve sig et kørekort, er der ifølge kørekortbekendtgørelsen følgende krav:

  • 29 lektioner teoriundervisning
  • 4 lektioner på manøvrebane
  • 16 lektioner på vej
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg
  • Et færdselsrelateret førstehjælpsbevis og godkendt med en motorattest (lægeerklæring)
  • Bestå teoriprøve
  • Bestå køreprøve
  • Teoriundervisning

Teoriundervisning
Hos Helle’s Køreskole foregår teoriundervisningen som tavleundervisning. Du vil aldrig blive overladt til dig selv.

Manøvrebane
På manøvrebanen også kaldet kravlegården lærer du de grundlæggende manøvrer, og hvordan bilen betjenes.

I kravlegården øves følgende manøvrer:

  • Igangsætning og standsning
  • Kørsel i ottetal
  • Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning
  • Baglæns kørsel med svingning
  • Forlæns og baglæns slalomParkering ved vejkant
  • 2. gear,højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade
  • Vending
  • Parkering i båse
  • Kørsel på veje
  • Efter manøvrebanen starter lektionerne på vej.

Teoriprøven
Når du er færdig med de nødvendige teorilektioner, er du klar til at gå op til teoriprøven som foregår hos politiet. Husk at møde op i god tid til prøven. Hvis du kommer for sent eller udebliver koster det et nyt gebyr til politiet.

Køreteknisk anlæg
Når vi besøger køreteknisk anlæg tilbyder jeg som en af de få kørelærere, at du kan prøve en tur i køreteknisk anlæggets sikkerhedsseleslæde, hvor du på egen krop kan mærke, hvordan et sammenstød kan føles. Det giver et godt billede af hvilke kræfter der er på spil, og hvor vigtigt det derfor er at overholde de gældende færdelsregler i det område, man kører.

Der er også mulighed for at prøve en rullebil og mærke, hvordan det er at hænge med hovedet nedad og lære, hvad man skal gøre i en given situation, og man kan prøve en ’spritbrilletest’ – og mærke hvordan alkohol påvirker dig, når du sidder bag rattet.

Den praktiske prøve
Køreprøven er den sidste test, inden du får dit kørekort i hånden. Du skal vise at dine kørekundskaber, praktiske færdigheder og din adfærd i trafikken er sikker og lovlig, sådan som det er fastsat i køreuddannelsen. Du skal ikke nødvendigvis køre fejlfrit, men dine fejl må ikke være større, end du kan løse dem sikkert og alene.

Gennemgang af forløbet

  1. uge Teori fra 19:00 – 22:00
  2. uge Teori fra 19:00 – 21:00
  3. uge Teori fra 19:00 – 21:15 og 4 lektioner manøvrebane
  4. uge Teori fra 19:00 – 21:15 og 2 lektioner på vej
  5. uge Teori fra 19:00 – 20:30 og 1 lektion på vej
  6. uge Teori fra 19:00 – 21:15 og 2 lektioner på vej
  7. uge Teori fra 19:00 – 20:30 + 3 lektioner på vej
  8. uge Teori fra 19:00 – 20:30 + 3 lektioner på vej
  9. uge Teori fra 19:00 – 20:30 + 2 lektioner på vej
  10. uge Teori fra 19:00 – 21:30 og 1 lektion på vej (mørkekørsel) og teoriprøve
  11. uge Teori fra 19:00 – 20:30 og 4 lektioner på køretekniskanlæg og 2 lektioner på vej + 1 lektion sikkerhedsintro
  12. uge Forventet køreprøve. Der er 1×45 minutters opvarmning inden køreprøven.